Translate

mandag den 21. april 2014

Hygge i sovesalen

Her i hytten er der en temperatur en del under gennemsnittet, så i vinterhalvåret sover vi sammen i sovesal alle 6, det er en nødvendighed men det er vanvittigt hyggeligt også. Tænk sig så lykkelig jeg bliver når jeg vågner om natten og kikker mig omkring, 5 sovende trunter lige rundt omkring mig, så ligger jeg der i midten som den store almægtige moder jord :-)
I nat var hyggen dog til at overse da mindstepigen havde fået bræksyge, sovesals-romantikken ryger hurtigt når sidemanden kaster op ud over en, det er en anderledes og lidt ærgerlig måde at vågne op på men hold da ferie man kommer hurtigt op når man mærker en alt for syreholdig flydende wokret ud i ansigtet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar