For nogle bliver det en rædselsfuld proces men de fleste kommer super stærke og velafklarede ud på den anden side. For tiden oplever jeg at par er hinanden utro, de opsiger deres jobs eller skærer hånden af deres famile pga. et skænderi. Det er som om at vi ikke længere finder os i noget, vi vil have det optimale ud af vores liv.Vi er åbentbart ikke længere så bange for at gøre noget radikalt. Det sker jo hele tiden alle vegne..
Og ja, jeg er der jo selv, lige midt i en opbrydningstid, mit liv skifter seriøst retning men jeg er på den anden side nu og har det virkelig godt.
Jeg har altid haft kernefamilien sat op på en kæmpe pedestal, det må være den ultimative lykke. Far og mor som elsker hinanden dybt og inderligt og af kærligheden er der kommet et par lækre børn. Jeg syntes nu stadig at det må være lykken men heldigvis er der andre familieformer som kan være mindst lige så lykkelige for alle familie medlemmer. Sådan har jeg selvfølgelig altid tænkt det måtte være men et er at tænke det, noget andet er at føle det.
Jeg har selv gået den helt "rigtige" vej. Uddannelsen, mand, børn, hus...kernefamile i 14 år, far mor og børn . Ja ok nu var der lige lidt flere børn end den typiske kernefamilie men derudover var det far, mor og 5 børn. En dejlig tid og pludselig er alting ændret. Pludselig føltes det som var engang for meget kort tid siden pludselig uvirkeligt fordi det er ændret så markant.
 |
| kernefamilien |
Det er virkelig mærkelig at blive skilt og det tager virkelig lang tid at forstå og at vænne sig til men det er en spændende proces hvor ens måde at forholde dig til processen er så altafgørende for hvordan det hele forløber.
Men det er altså en opbrydningstid for mange.
