Translate

onsdag den 9. oktober 2013

Kaos, skilsmisse og kernefamilie

Hvordan har du det? (spørger den mærkelige dame fra cyperspace)
Her i butikken går tingene sin vante gang.
Lød det lige Keeedeeeligt?

Mit liv, min familie, min butik...= kaos.
Ja nu troede du måske nok det hele var blevet lidt stabilt nu her et års tid efter mit livs kolbøtte (for nye læsere: skilsmisse og flytning)
Det er nu 1 år siden præcis at alle ungerne og jeg flyttede "hjemmefra". Vi fandt en stor dejlig lejebolig på et Gods i nærheden. Jeg føler det var igår. Vi er faldet fint til, børnene er glade men her lugter stadig lidt fremmet, hvis du ved hvad jeg mener. Jeg kikker mig stadig lidt forvirret omkring og forstår ikke helt hvad der er sket.
Hvordan kan to fornuftige mennesker som har kendt hinanden siden 2 klasse, fået 5 ualmindelige lækre sunde børn,- og egentlig har det godt, hvordan kan det pludselig gå så galt?

Siden er der dog sket så mange ting, ny kæreste og mere til men mit sind halter bagefter. Det er svært at følge med mentalt. Det er nok egentlig sundt nok at halte lidt bagefter, tænk hvis vi skulle forstå og forholde os 100% til en skilsmisse og dens konsekvenser i samme øjeblik vi stod med flyttekasserne i det nye hus med en kæmpe klump i maven. Så ville jeg være død rent følelsesmæssigt tror jeg. Godt at det kommer lidt efter lidt. Men mit råd vil nu altid være "Don´t go there". Bliv ikke skilt!!

Og nej mit liv er nok ikke kaos men bare virkelig seriøst anderledes. Mine veninder bor i små paracelhuse med mand og to-tre unger, fuldtidsjobs og to biler. Og så er der mig i et kæmpe gigantisk hus på landet alene med fem unger og skal forsøge at leve af en crazy webshop, hvordan lyder det? :-)
Mange kærlig hilsner
Helle

fredag den 21. juni 2013

Intuition og øko-kugler

Så er jeg kommet til tasterne igen.
Der er sket meget siden sidst, så meget at jeg er helt træt, ja nærmest lidt udslidt.
Her i lille Præstø hvor ungerne og jeg holder til, ligger der en dejlig havn. På havnen ligger Præstø Madmarked som er et fuldstændig fantastisk sted, et økologisk super marked som næsten udelukkende handler med lokale fødevarer. Stedet producerer selv den mad som sælges og alt laves helt fra bunden af super friske råvarer. Jeg hjælper lidt til dernede om formiddagen, det er hårdt men så sjovt og ekstrem inspirerende. Igår f.eks lavede jeg ca 200 frugt kugler ala romkugler bare 100 gange bedre og sundere. De består af 4 ingredienser, havregryn, friske hindbær, macipan og dadler. Det køres igennem kødhakkeren og formes derefter til romkugle-lignende størrelser og vendes i kokos. Hov for resten der er også vanilie i. De smager så englende synger.
Nå sorry, jeg har bare total mad på hjernen for tiden

Ud over øko mad på hjernen og i maven føler jeg mig stadig meget intuitiv, ved egentlig ikke om det bare er sådan noget der sker i takt med at man bliver ældre. Men jeg erfarer at min intuition altid taler sandt, overhører jeg den går det ofte galt og når jeg så tænker tilbage på episoden kan jeg ofte huske at en stemme inden i mig advarede mig. Denne stemme er jo min indre visdom, en intelligent livskraft, som ind i mellem taler til mig.
Intuitionen fortæller mig, hvad der er rigtigt og sandt for mig i et givent øjeblik.
Her til morgen f.eks glemte jeg alt om at bruge min intuition, min søn på 10 var flippet ud over at hans cykel var punkteret og at der ikke var tid til at lappe den. Under stort drama låste han sig inde på toilettet og kom for sent i skole. Jeg blev imidlertid stresset og presset over situationen da de andre børn stod og ventede. Dernæst hører jeg mig selv gentagne gange banke på døren og true med alverdens vederstyggeligheder hvis han ikke tog og åbnede den dør. Men min søn var tavs og ulykkelig bag døren . Min indre stemme sagde hele tiden " hold nu op med at skælde ud og true ham", Mød ham, tal roligt med ham, så vil det hele løse sig. Men den ydre virkelighed overvandt desværre, så derfor sad han der en hel time.

Og til alle jer dejlige kvinder bag skærmene. Husk nu at udnytte jeres intuitive evner. Husk at i via intuitionen har adgang til et uendelig lager af information. Jeg er helt overbevist om at lærer vi at stole på denne vejledning vil vores liv antage en strømmende ubesværet karakter. Vores liv, vores følelser og vores handlinger vil blande sig harmonisk med andre mennesker.

Dejlig dag der ude.
Kærlig hilsen
Helle

onsdag den 29. maj 2013

Opbrydningstid for mange...

Det er en mærkelig tid for tiden, jeg syntes at der sker så mange opbrydningsting alle vegne. Jeg ved ikke om det er kun er i mine egne cirkler og at det er er rent tilfælde at mange af mine mennesker bryder op for tiden. Mine veninder bliver trætte af deres mænd, de kikker pludselig på deres mænd med nogle helt andre øjne og pludselig indser de, at det er noget helt andet de ønsker med deres liv.
For nogle bliver det en rædselsfuld proces men de fleste kommer super stærke og velafklarede ud på den anden side. For tiden oplever jeg at par er hinanden utro, de opsiger deres jobs eller skærer hånden af deres famile pga. et skænderi. Det er som om at vi ikke længere finder os i noget, vi vil have det optimale ud af vores liv.Vi er åbentbart ikke længere så bange for at gøre noget radikalt. Det sker jo hele tiden alle vegne..

Og ja, jeg er der jo selv, lige midt i en opbrydningstid, mit liv skifter seriøst retning men jeg er på den anden side nu og har det virkelig godt.

Jeg har altid haft kernefamilien sat op på en kæmpe pedestal, det må være den ultimative lykke. Far og mor som elsker hinanden dybt og inderligt og af kærligheden er der kommet et par lækre børn. Jeg syntes nu stadig at det må være lykken men heldigvis er der andre familieformer som kan være mindst lige så lykkelige for alle familie medlemmer. Sådan har jeg selvfølgelig altid tænkt det måtte være men et er at tænke det, noget andet er at føle det.
Jeg har selv gået den helt "rigtige" vej. Uddannelsen, mand, børn, hus...kernefamile i 14 år, far mor og børn . Ja ok nu var der lige lidt flere børn end den typiske kernefamilie men derudover var det far, mor og 5 børn. En dejlig tid og pludselig er alting ændret. Pludselig føltes det som var engang for meget kort tid siden pludselig uvirkeligt fordi det er ændret så markant.


kernefamilien

Det er virkelig mærkelig at blive skilt og det tager virkelig lang tid at forstå og at vænne sig til men det er en spændende proces hvor ens måde at forholde dig til processen er så altafgørende for hvordan det hele forløber.

Men det er altså en opbrydningstid for mange.




torsdag den 14. februar 2013

Rynker og kierkegaard


Hvordan har du det?
Jeg er mor til fem børn og et pille fyr. De kræver alle 6 en del opmærksomhed og nogle af dem er oven i købet ret dyre i drift.
Det er stadig vinter og mit fyr buldre så meget nede i kælderen at hele huset ryster samtidig fyrer jeg løs i mine to brændeovne. Det hjælper lidt alt sammen.

Jeg er blevet gammel her henover vinteren, jeg har fået flere rynker og mange grå hår. Men jeg ved også at man ældes 10 gange hurtigere i perioder hvor der er disharmoni. Stress, dårlige relationer og ubalancer slider på os og det ses tydeligt. 37 år og en gammel hejre :-)
I går var jeg lige et smut i Matas og skulle have noget af det rynkecreme som virker. "Det er jeg ikke sikker på vi har" sagde ekspedienten, skønt med ærlighed. Nej selvfølgelig har de ikke det, kærlighed og kildevand så kører vi...and I am on my way...


Og til sidst skønne ord fra Kierkegaard; Det store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert menneske, når han vil det..

torsdag den 24. januar 2013

kosmos kævleri



For tiden læser jeg en skøn bog men den er lidt svær og den gør mig lidt "kuk kuk" idet den tvinger mig til at gå op (eller ned?) på et dybere plan og det er virkelig spændende at finde ud af hvad der foregår der. Livskriser kan føre os ned på et dybere plan og når vi kommer der kan vi måske bedre overkomme krisen idet vi finder ud af at alt det vigtige eller i vær fald det vigtigste her i livet stadig er der trods forkludrede menneskelige relationer.

For øvrigt ( i relation til min kloge bog) skal vi altid være opmærksom på, at enhver tanke, ethvert ord og enhver handling afstedkommer en bevægelse i kosmos (elsker det ord). Husk, at et ubetænksomt ord fremsagt på den ene side af kloden er nok til at skabe en flodbølge på den anden.

Det er helt syret at tænke på hvad ord kan gøre og hvor stor betydning de har

Ude foran mit vindue går 3 fede som ponyer og tramper rundt i sneen, de er bare så vildt kære. Hver gang jeg kikker på dem er det som om de siger til mig " Hvorfor al den anstrengelse? Giv dog slip. Hvorfor gøre det sværere end det er. Vågn op af drømmen og erkend at du er vågen. Alt har en mening"
Ja det er i sandhed nogle kloge små heste og jeg er da vist heller ikke helt uden (telepatiske) evner.

Ha en dejlig dag og husk at kysse og kramme dine kære.

Kærlig hilsen
Helle